SPAR 30%
Panodil 500 mg - 10 stk

Panodil 500 mg - 10 stk

Model/Varenr.: HK

14,00 DKK Før 20,00 DKK

Smertestillede og febernedsættende


OBS:
Dette håndkøbslægemiddel er kategoriseret af lægemiddelstyrelsen som HX18, hvilket vil sige at køberen skal være fyldt 18 år og at der kun må købes 1 pakke i døgnet af produkter med samme aktive lægemiddelstof som dette.

Virkning og anvendelse
Panodil virker smertestillende og febernedsættende.
Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter, samt for at nedsætte feber f.eks. ved forkølelse og influenza.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.

Det skal du vide, før du begynder at tage Panodil
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Panodil,
•    hvis du er allergisk over for paracetamol eller et af de øvrige indholdsstoffer (Se indlægsseddel afsnit 6).
•    hvis du har meget dårlig lever.

Advarsler og forsigtighedsregler

Panodil indeholder paracetamol.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Panodil, hvis
•    du har nedsat lever- eller nyrefunktion.
•    du har en dårlig ernæringstilstand, f.eks. hvis du er undervægtig, fejlernæret eller på grund af et alkoholmisbrug. Du skal måske ikke tage Panodil eller evt. tage en mindre dosis, da din lever ellers kan tage skade.
•    du har en alvorlig infektion.
 
Hvis du har en alvorlig infektion, er kraftigt fejlernæret, meget undervægtig eller er alkoholmisbruger øges risikoen for metabolisk acidose. Symptomer på metabolisk acidose inkluderer:
•    dyb, hurtig og besværet vejrtrækning.
•    kvalme og opkast.
•    appetitløshed.

Kontakt din læge øjeblikkeligt såfremt du oplever en kombination af disse symptomer.
Se indlægsseddel for billede

Vær opmærksom på
•    Tag ikke flere Panodil end anbefalet, da det kan medføre alvorlig leverskade.
•    Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks søge læge.
•    Hvis du samtidig tager anden medicin, der også indeholder paracetamol, er der risiko for overdosering.
•    Hvis du har høj feber, tegn på anden infektion eller hvis symptomerne varer længere end 3 dage, skal du kontakte din læge.
•    Hvis du tager flere forskellige slags smertestillende medicin samtidig i en længere periode, kan du få nyreskader med risiko for nyresvigt.
•    Hvis du tager Panodil mod hovedpine i en længere periode, kan din hovedpine blive værre og hyppigere. Kontakt din læge, hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald.

Brug af anden medicin sammen med Panodil

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tal med din læge, hvis du tager:
•    medicin mod epilepsi (f.eks. fenytoin og carbamazepin).
•    medicin mod urinsyregigt (probenecid). Det kan være nødvendigt at ændre dosis.
•    blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin). Du kan få blødninger, hvis du tager Panodil regelmæssigt og gennem længere tid.

Vær opmærksom på

Hvis du tager medicin mod for højt kolesterol (colestyramin), skal du tage Panodil mindst 1 time før eller 4-6 timer efter denne medicin. Tal med lægen.

Brug af Panodil sammen med mad og drikke

Du kan tage Panodil i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. Du skal tage Panodil med et glas vand.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
 
Panodil kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Du bør tage den lavest mulige dosis, der mindsker smerterne og/eller feberen, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt. Kontakt lægen, hvis smerterne og/eller feberen ikke mindskes, eller hvis du har brug for at tage lægemidlet oftere.
 
Panodil kan anvendes under amning.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Panodil påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Sådan skal du tage Panodil
Tag altid Panodil nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
 
Tag aldrig mere Panodil end beskrevet i doseringsanvisningerne. Du bør tage den lavest mulige dosis, der er nødvendig, i kortest mulig tid. Den maksimale døgndosis må ikke overskrides.

Den anbefalede dosis er:

Voksne (inkl. ældre) og børn på 12 år og derover (min. 40 kg):
2 tabletter på 500 mg (i alt 1000 mg) 3-4 gange i døgnet. Dog aldrig mere end 8 tabletter (4000 mg) i døgnet. I enkelte tilfælde kan 1 tablet på 500 mg 3-4 gange i døgnet være tilstrækkeligt.
 
Doseringsinterval
Der bør minimum gå 4 timer mellem hver dosering.
Brug til børn
Børn 2-11 år
Dosis afhænger af barnets vægt.
Børn må få 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser (se ”Doseringstabel børn 2-11 år” nedenfor).  
 
Doseringstabel børn 2-11 år:
Se indlægsseddel for skema

Doseringsinterval
Der bør minimum gå 6 timer mellem hver dosering. Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage.
 
Børn under 2 år
Du må ikke bruge Panodil til børn under 2 år uden lægens anvisning.

Hvis du har taget for mange Panodil

Kontakt lægen, skadestuen eller Giftlinjen (tlf: 82121212), hvis du har taget flere Panodil, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet. Tag pakningen med.
 
En større dosis Panodil end den anbefalede er farlig og kan give langvarige skader.
Det kan ødelægge leveren og i nogle tilfælde også nyrerne, bugspytkirtlen og knoglemarven. Symptomerne kommer normalt ikke med det samme, men først efter 1-2 dage (og kan nogle gange være forsinket op til 4 til 6 dage efter indtagelse). Selvom du ikke mærker nogle symptomer, kan der være risiko for alvorlig leverskade, og det er meget vigtigt, at du søger læge så hurtigt som muligt ved mistanke om overdosering (helst inden 10 timer efter indtagelsen).
 
Symptomer på overdosering kan være bleghed, kvalme, opkastninger, appetitløshed, ømhed/smerter i maven, utilpashed, gulsot og misfarvning af urin og afføring. Senere kan der ske en gulfarvning af hud og øjne. I værste fald kan du miste bevidstheden og dø af leversvigt.

Hvis du har glemt at tage Panodil

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se indlægsseddel for bivirkninger

Opbevaring

•    Opbevar Panodil utilgængeligt for børn.
•    Må ikke opbevares ved temperaturer over 25° C.
•    Brug ikke Panodil efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter indeholder:
•    Aktivt stof: Paracetamol.
•    Øvrige indholdsstoffer: Majsstivelse, pregelatineret stivelse, povidon, kaliumsorbat, talcum, stearinsyre, hypromellose, triacetin, carnaubavoks.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende
Panodil 500 mg er hvide, filmovertrukne tabletter med flade kanter, med et triangulært logo præget på den ene side og en delekærv på den anden side.
Pakningsstørrelser  
48, 96, 100 eller 300 filmovertrukne tabletter
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.



Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin.

Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

 

Indhold: 10 stk (blister)

Levering: 1-7 hverdage
 


VIND ET GAVEKORT PÅ DKK. 1000,-