SPAR 10%
Pinex Junior oral opl 24 mg/ml - 60 ml

Pinex Junior oral opl 24 mg/ml - 60 ml

Model/Varenr.: HK

27,00 DKK Før 30,00 DKK

Svagt smertestillende middel til børn med jordbærsmag


OBS
Dette håndkøbslægemiddel er kategoriseret af lægemiddelstyrelsen som HX18, hvilket vil sige at køberen skal være fyldt 18 år og at der kun må købes 1 pakke i døgnet af produkter med samme aktive lægemiddelstof som dette.

Virkning og anvendelse
Pinex Junior virker smertestillende og febernedsættende.
Du kan tage Pinex Junior mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Det skal du vide, før du begynder at tage Pinex Junior

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Pinex Junior, hvis:
•    du er overfølsom over for paracetamol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Pinex Junior (Se indlægsseddel punkt 6).
•    du har meget dårlig leverfunktion.

Advarsler og forsigtighedsregler

Se indlægsseddel for billede

Advarsel  
•    Tag ikke mere Pinex end anbefalet, da det kan føre til alvorlig leverskade.
•    Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks kontakte læge.
•    Hvis du samtidig tager anden medicin, der også indeholder paracetamol er der risiko for overdosering.
 
Kontakt lægen, før du tager Pinex Junior, hvis:  
•    du har meget dårlig leverfunktion.
•    du har nedsat nyrefunktion.
•    du har en dårlig ernæringstilstand, f.eks. på grund af et alkoholmisbrug, appetitløshed (anoreksi) eller fejlernæring. Du skal evt. tage en mindre dosis, da din lever ellers kan tage skade.
•    har høj feber, tegn på infektion (f.eks. halsbetændelse) eller hvis smerterne varer længere end 3 dage.
•    hvis du har en alvorlig infektion, da den kan øge risikoen for metabolisk acidose. Symptomer på metabolisk acidose inkluderer: dyb, hurtig og besværet vejrtrækning, kvalme, opkast og appetitløshed. Kontakt din læge øjeblikkeligt såfremt du oplever en kombination af disse symptomer.
 
Vær opmærksom på følgende  
•    Hvis du tager flere forskellige slags smertestillende medicin samtidig i en længere periode, kan du få nyreskader med risiko for nyresvigt.
•    Hvis du tager Pinex Junior mod hovedpine i en længere periode, kan din hovedpine blive værre og hyppigere. Kontakt din læge, hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald.
•    Oplys altid ved blod- og urinprøvekontrol at du er i behandling med Pinex Junior. Det kan have betydning for resultaterne.

Brug af andre lægemidler sammen med Pinex Junior

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nyligt har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.
 
Tal med din læge, hvis du tager:  
•    medicin mod epilepsi (f.eks. fenytoin og carbamazepin).
•    medicin mod urinsyregigt (probenecid). Det kan være nødvendigt at ændre dosis.
•    blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin). Du kan få blødninger, hvis du tager Pinex Junior regelmæssigt og gennem længere tid.
 
Vær opmærksom på
Hvis du tager medicin mod for højt kolesterol (colestyramin), skal du tage Pinex Junior mindst 1 time før eller 4-6 timer efter denne medicin. Tal med lægen.

Brug af Pinex Junior sammen med mad og drikke

Du kan tage Pinex Junior i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
 
Trafik- og arbejdssikkerhed

Pinex Junior påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Pinex Junior indeholder benzylalkohol

Dette lægemiddel indeholder ca. 0,48 mg benzylalkohol pr. ml.
Benzylalkohol kan medføre allergiske reaktioner.
Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, hvis du er gravid eller ammer, har en lever- eller nyresygdom. Dette skyldes, at store mængder benzylalkohol kan ophobes i din krop og kan medføre bivirkninger (kaldet "metabolisk acidose").
Må ikke anvendes til børn (under 3 år) i mere end en uge uden lægens eller apotekspersonalets anvisning.
Benzylalkohol er forbundet med risiko for alvorlige bivirkninger inklusive åndedrætsbesvær (kaldet "gasping syndrome") hos små børn. Giv ikke Pinex Junior til dit nyfødte barn (op til 4 uger), medmindre det anbefales af din læge.

Pinex Junior indeholder propylenglycol

Dette lægemiddel indeholder 5,44 mg propylenglycol i hver ml.
Hvis din baby er yngre end 4 uger, skal du tale med din læge, før du giver barnet dette lægemiddel, især hvis barnet får andre lægemidler, der indeholder propylenglycol eller alkohol.

Pinex Junior indeholder sorbitol

Dette lægemiddel indeholder 133 mg sorbitol pr. ml.
Sorbitol er en kilde til fructose. Hvis du (eller dit barn) har arvelig fructoseintolerans (HFI), en sjælden genetisk lidelse, må du (eller dit barn) ikke få dette lægemiddel. Patienter med HFI kan ikke nedbryde fructose, hvilket kan medføre alvorlige bivirkninger.
Sorbitol kan medføre gastrointestinalt ubehag og en mild afførende virkning.

Pinex Junior indeholder natriummetabisulfit

Pinex Junior indeholder natriummetabisulfit (E223), som i sjældne tilfælde kan give overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær.
Pinex Junior indeholder natrium
Pinex Junior indeholder 1,7 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. ml. Dette svarer til 0,085 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.

Sådan skal du tage Pinex Junior

Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
 
Du skal bruge vedlagte sprøjte til dosering af Pinex Junior, oral opløsning.
 
Behandlingen må normalt ikke vare længere end 3 dage. Tal med lægen hvis symptomerne varer ved.

Den sædvanlige dosis er:

Børn
Dosis afhænger af barnets vægt.
Børn må få 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser  

Eksempler:

Se indlægsseddel for skema

Hvis du har taget for meget Pinex Junior
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Pinex Junior, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet.
Tag pakningen med.
 
En større dosis Pinex Junior end den anbefalede er farlig og kan give langvarige skader. Det kan ødelægge leveren og i nogle tilfælde også nyrerne, bugspytkirtlen og knoglemarven.
Du får umiddelbart ikke nogen symptomer (de kommer normalt først efter et par dage). Selv om du ikke mærker nogle symptomer, kan der være risiko for alvorlig leverskade. Det er vigtigt, at du søger læge så hurtigt som muligt ved mistanke om overdosering (helst inden 10 timer efter indtagelsen).
 
Symptomer på overdosering kan være kvalme, opkastninger, ømhed/smerter i maven, utilpashed, gulsot og misfarvning af urin og afføring. Senere kan der ske en gulfarvning af hud og øjne. I værste fald vil du efter ca. 3 døgn miste bevidstheden og dø af leversvigt.

Hvis du har glemt at tage Pinex Junior

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se indlægsseddel for bivirkninger

Opbevaring
•    Opbevar Pinex Junior utilgængeligt for børn.
•    Du kan opbevare Pinex Junior ved almindelig temperatur.
•    Brug ikke Pinex Junior efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Pinex Junior 24 mg/ml oral opløsning indeholder
Aktivt stof: paracetamol.
Øvrige indholdsstoffer er: Sorbitolopløsning (E420), glycerol, povidon, saccharinnatrium, natriummetabisulfit (E223), kaliumsorbat (E202) citronsyremonohydrat, natriumcitrat, vand, jordbæraroma: naturlige og kunstige smagsstoffer, propylenglykol (E1520), benzylalkohol, natriumcitrat

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende
Pinex Junior er en klar, farveløs til svagt farvet opløsning med duft og smag af jordbær.
 
Pakningsstørrelser  
60 ml og 200 ml. Doseringssprøjte er vedlagt.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin.
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 60 ml.

Levering: 1-7 hverdage
 


VIND ET GAVEKORT PÅ DKK. 1000,-