SPAR 26%
Treo 500 mg/50 mg - 10 stk.

Treo 500 mg/50 mg - 10 stk.

Model/Varenr.: HK

29,00 DKK Før 39,00 DKK

Treo brusetabletter til svage smerter


OBS
Dette håndkøbslægemiddel er kategoriseret af lægemiddelstyrelsen som HX18, hvilket vil sige at køberen skal være fyldt 18 år og at der kun må købes 1 pakke i døgnet af produkter med samme aktive lægemiddelstof som dette.

Virkning og anvendelse
Treo er et middel mod smerter.
Du kan tage Treo mod svage smerter f.eks. hovedpine, muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter og tandpine. Du kan også tage Treo mod migræne.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

Det skal du vide, før du begynder at tage Treo

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne indlægsseddel. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Treo, hvis du:

•    er allergisk over for acetylsalicylsyre, caffein eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægsseddel afsnit 6).
•    Tidligere har fået allergiske symptomer eller astma ved brug af smertestillende medicin mod f.eks. hovedpine og gigtsmerter
•    har mavesår, som kan give blodige opkastninger og/eller sort afføring
•    har tendens til blødning, f.eks. på grund af K-vitaminmangel, blødersygdom eller lavt antal blodplader
•    har svært nedsat leverfunktion
•    har svært nedsat nyrefunktion
•    har dårligt hjerte (hjertesvigt)
•    er gravid i 7. - 9. måned
•    er under 15 år og har feber.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Treo, hvis du:
•    har astma, vejrtrækningsbesvær, bronkitis med rigeligt opspyt, hoste med slim eller allergiske lidelser
•    har tendens til smerter og ubehag fra maven eller tarmen, f.eks. mavesår
•    har nedsat lever- eller nyrefunktion
•    har en stofskiftesygdom (glucose-6-phosphatdehydrogenase (G6PD)-mangel), da høje doser Treo kan medføre alvorlig blodmangel med gulsot
•    tager anden medicin mod smerter (f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprofen, diclofenac) pga. øget risiko for bivirkninger
•    tager blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin, clopidogrel, dipyridamol) pga. øget risiko for blødning
•    skal vaccineres mod skoldkopper.

Vær opmærksom på følgende:
Se indlægsseddel for billede

Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks søge læge.

Hvis du er over 65 år, skal du undgå langvarig brug af Treo, på grund af risiko for blødning i mave- tarmkanalen. Tal med lægen.

Børn, der behandles med Treo, risikerer at udvikle Reyes syndrom (feber, opkastning, bevidstløshed, evt. koma). Kontakt straks lægen. Ring evt. 112.

Hvis du tager Treo mod hovedpine/migræne i længere tid (mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder), kan din hovedpine/migræne blive værre og hyppigere. Treo indeholder caffein, som kan øge risikoen for, at hovedpine/migræne forværres. I nogle tilfælde kan caffein udløse migræneanfald og omvendt kan pludselig afbrydelse af behandling med caffein medføre abstinenshovedpine. Kontakt din læge, hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald under behandlingen.

Du må ikke tage Treo i dagene før en operation. Tal med lægen.

Oplys altid ved blod- og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Treo. Det kan have betydning for resultaterne.

Brug af andre lægemidler sammen med Treo
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.

Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:

•    for meget mavesyre (aluminiumaminoacetat, calciumcarbonat, magnesiumoxid)
•    sukkersyge (f.eks. metformin, sitagliptin, alogliptin, gliclazid, empagliflozin, liraglutid, pioglitazon)
•    for højt blodtryk (felodipin, lacidipin, captopril, enalapril, lisinopril, ramipril, trandolapril)
•    dårligt hjerte, hjerterytmeforstyrrelser (adenosin, quinidin, spironolacton)
•    depression (citalopram, escitalopram, fluvoxamin, sertralin)
•    psykiske sygdomme, som f.eks. psykoser (clozapin)
•    manio-depressiv sindslidelse (lithium)
•    smerter (acetylsalicylsyre, ibuprofen, diclofenac)
•    urinsyregigt (probenecid)
•    visse former for gigt og kræft (methotrexat)
•    grøn stær (acetazolamid)
•    epilepsi (valproat, acetazolamid)
•    gigt og bindevævssygdomme (prednisolon, methylprednisolon)

Tal med din læge, hvis du tager:
•    blodfortyndende medicin (warfarin, phenprocoumon, abciximab, tirofiban, eptifibatid, clopidogrel, heparin)
•    vanddrivende medicin (furosemid)
•    naturlægemidler eller kosttilskud, der indeholder Ginkgo Biloba
•    hvis du skal vaccineres mod skoldkopper.

Metamizol (et smertestillende og febernedsættende stof) kan mindske acetylsalicylsyres evne til at forhindre aggregation af blodplader (dvs. at blodcellerne klæber sammen og danner en blodprop), når det tages samtidigt. Derfor bør denne kombination anvendes med forsigtighed hos patienter, der tager en lav dosis acetylsalicylsyre for at beskytte hjertet.

Brug af Treo sammen med mad og drikke

Du kan tage Treo i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Graviditet, amning og frugtbarhed
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Treo påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Treo indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder 276 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. brusetablet. Dette svarer til 14 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen. Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du skal tage 2 eller flere brusetabletter i mere end 2 dage om ugen i længere tid, især hvis du er blevet rådet til at følge en diæt med lav salt (natrium) indhold.

Sådan skal du tage Treo

Tag altid Treo nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Treo bør højst anvendes i 10 dage per måned.

Du skal opløse brusetabletten i ½ glas vand.

Den anbefalede dosis er:
Voksne

Svage smerter: 1-2 tabletter 1-4 gange daglig. Migræne: 2 tabletter 1-4 gange daglig.

Brug til børn
Du må kun bruge Treo til børn under 15 år efter lægens anvisning. Brug aldrig Treo til børn under 15 år, hvis de har feber.

Nedsat lever- og nyrefunktion
Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Tal med lægen. Ved alvorligt nedsat lever- eller nyrefunktion må Treo ikke anvendes.

Hvis du har taget for mange Treo
Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har taget flere tabletter, end der står i denne indlægsseddel, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.

Symptomer på overdosering er svimmelhed, øresusen, døvhed, øget svedtendens, kvalme, opkastning, hovedpine, forvirring, hurtig eller uregelmæssig vejrtrækning, rastløshed, feber, lugt af acetone ud af munden. I alvorlige tilfælde hjertesvigt, akut nyresvigt (kramper, hævelse i ansigtet, kløe, blåfarvning af huden, udslæt). Derudover bevidstløshed, vejrtrækningsbesvær, eventuelt stop af vejrtrækning, muskelinfiltrationer, døsighed. Hos børn ses sløvhed, vejrtrækningsbesvær og alvorligt nedsat blodsukker.

Hvis du har glemt at tage Treo

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan, som alle andre lægemidler, give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se indlægsseddel for bivirkninger

Opbevaring
Opbevar Treo utilgængeligt for børn.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring.
Brug ikke Treo efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Brug ikke Treo, hvis beholderen lugter af eddike.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Treo indeholder:
•    Aktive stoffer: 1 brusetablet indeholder acetylsalicylsyre 500 mg, caffein 50 mg.
•    Øvrige indholdsstoffer: citronsyre, natriumhydrogencarbonat, natriumcarbonat, natriumdihydrogencitrat, natriumcitrat, mannitol, docusatnatrium, povidon, simeticon.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende
Treo er hvide, runde og plane brusetabletter.

Pakningsstørrelser
Treo findes i pakningsstørrelser med 10, 20 og 60 (3x20) brusetabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 10 stk. Brusetabletter

Levering: 1-7 hverdage
 


VIND ET GAVEKORT PÅ DKK. 1000,-