Canesten Vaginaltablet 500 mg - 1 stk.

Canesten Vaginaltablet 500 mg - 1 stk.

Model/Varenr.: HK

120,00 DKK

Vagitorie mod skedesvamp


Virkning og anvendelse
Bemærk, at lægen kan have ordineret lægemidlet til en anden anvendelse og/eller i en anden dosering end angivet i indlægssedlen. Følg altid lægens anvisning og anvisningerne på emballagens etiket.
 
Canesten indeholder det svampedræbende middel clotrimazol, som virker mod flere forskellige former for mikroorganismer, f.eks. dermatofytter (svamp i huden), gærsvampe og skimmelsvampe etc.
 
Voksne og unge over 15 år: Til behandling af infektion i skeden. Infektionen skyldes typisk Candida (en gærsvamp). Symptomerne kan være kløe, en brændende fornemmelse og hvid-gulligt udflåd.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Canesten
Brug ikke Canesten:
•    Hvis du er allergisk over for clotrimazol eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Du bør ikke starte behandling uden at tale med lægen,
•    ved betændelse i underlivet for første gang.
•    hvis du har gentagne betændelser over længere tid (gentagne betændelser inden for to måneder). Det er i så fald vigtigt at udelukke sygdomme, som kan give svampeinfektioner.
•    hvis du er mellem 12-15 år eller hvis du er i eller efter overgangsalderen, for at udelukke andre sygdomme. Canesten bør ikke anvendes af børn under 12 år.
 
Hvis du har et af følgende symptomer, da de kan skyldes anden sygdom end svampeinfektioner:
•    hvis du har ildelugtende udflåd
•    hvis du har feber (temperaturer over 38 ºC)
•    hvis du har smerter i den nedre del af maven
•    hvis du har rygsmerter
•    hvis du har blødning fra skeden
•    hvis du har kvalme
•    hvis du har smerter i skulderen
 
Du må ikke anvende tamponer, udskylning af skeden, sæddræbende midler eller andre produkter, der anvendes i skeden under behandlingen med Canesten.
 
Samleje i skeden bør undgås ved en infektion og under behandlingen med Canesten, da infektionen kan overføres til partneren, og virkningen og sikkerheden af latexprodukter som kondom og pessar kan være nedsat. Den nedsatte virkning er midlertidig og forekommer kun under behandlingen.
 
Din seksualpartner bør kun behandles ved symptomer (f.eks. kløe og betændelse) og efter samråd med lægen.
Må ikke indtages. Vask hænderne grundigt efter hver behandling. Undgå kontakt med øjnene.

Brug af anden medicin sammen med Canesten

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.
 
Fortæl det til lægen, hvis du anvender tacrolimus eller sirolumus (medicin, der virker dæmpende på immunforsvaret). Samtidig anvendelse af Canesten kan øge virkningen af tacrolimus og sirolimus, og din læge vil derfor følge behandlingen nøje.

Graviditet, amning og fertilitet

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du bør kun færdes i trafikken eller udføre farligt arbejde, når det er sikkert for dig. Nogle lægemidler kan påvirke din evne til at færdes sikkert i trafikken og udføre farligt arbejde. Læs denne indlægsseddel omhyggeligt. Hvis du er i tvivl om noget, så spørg din læge eller apotekspersonalet.
Canesten påvirker ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Sådan skal du bruge Canesten
Brug altid Canesten nøjagtigt efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.

Den sædvanlige dosis er

De angrebne områder omfatter typisk både skeden og de ydre kønsorganer. Svampeinfektion i skeden kan behandles med Canesten vaginaltabletter. Svampeinfektion i de ydre kønsorganer kan behandles med Canesten 10 mg/g creme eller Canesten 10 mg/g vaginalcreme.
 
Brug ikke applikatoren, hvis du er gravid (se punkt 2 under "Graviditet").
Af praktiske hensyn bør behandlingen ikke foretages under menstruation.  
 
Behandlingen skal færdiggøres, selvom symptomerne er forsvundet.
 
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre efter 7 dage.
 
Din seksualpartner bør kun behandles ved symptomer (f.eks. kløe og betændelse) og efter samråd med lægen.
 
Behandling af svampeinfektion i skeden
Voksne og unge over 15 år:
Canesten 100 mg vaginaltabletter: 1 vaginaltablet 100 mg indføres dybt i skeden ved sengetid i 6 dage. Vaginaltabletten indføres så dybt som muligt i skeden, da en vis fugt er nødvendig, for at vaginaltabletten skal blive opløst. Behandlingen bør ske om aftenen lige før sengetid og udføres bedst liggende med let optrukne ben.
 
Canasten 500 mg vaginaltabletter: 1 vaginaltablet 500 mg indføres i skeden ved sengetid som engangsdosis. Vaginaltabletten indføres så dybt som muligt i skeden, da en vis fugt er nødvendig, for at vaginaltabletten skal blive opløst. Behandlingen bør ske om aftenen lige før sengetid og udføres bedst liggende med let optrukne ben.
 
Canesten vaginaltabletter er lugtfri og misfarver ikke tøjet.
Se indlægsseddel for brugsanvisning

Hvis du har brugt for meget Canesten
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Canesten, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har glemt at bruge Canesten

Hvis du har glemt en dosis, skal du ikke tage dobbelt dosis, men fortsætte med din sædvanlige dosering.


Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Stop med at bruge Canesten og kontakt straks din læge, hvis du oplever nogen af følgende bivirkninger (angioødem): Hævelse af ansigt, tunge eller svælg, synkebesvær, nældefeber og åndedrætsbesvær.

Se indlægsseddel for bivirkninger

Opbevaring
Canesten 100 mg vaginaltablet: Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Canesten 500 mg vaginaltablett: Opbevares ved temperaturer under 30 ºC.
Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke Canesten efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Canesten vaginaltabletter 100 og 500 mg indeholder:
Aktivt stof: Clotrimazol, 1 vaginaltablet indeholder 100 mg eller 500 mg clotrimazol.
Øvrige indholdsstoffer: Calciumlactatpentahydrat, crospovidon, vandfri kolloid silica, lactosemonohydrat, magnesiumstearat, majsstivelse, hypromellose, mikrokrystallinsk cellulose og mælkesyre.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende  
Canesten 100 mg vaginaltablet: Hvid, mærket med P3 og Bayer  
Canesten 500 mg vaginaltablet: Hvid, mærket med MU og Bayer
 
Pakningsstørrelser  
Canesten vaginaltablet 100 mg: 6 tabletter i blister med applikator af polyethylen  
Canesten vaginaltablet 500 mg: 1 tablet i blister med applikator af polyethylen
 
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 1 vaginaltablet

Levering: 1-7 hverdage


VIND ET GAVEKORT PÅ DKK. 1000,-