SPAR 12%
Glucosamin Copyfarm 400 mg - Mod let til moderat slidgigt - 90 tabl.

Glucosamin Copyfarm 400 mg - Mod let til moderat slidgigt - 90 tabl.

Model/Varenr.: HK

113,00 DKK Før 129,00 DKK

Glucosamin Copyfarm 400 mg, til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt.


Virkning og anvendelse
Glucosamin Copyfarm kan forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene.
Du kan bruge Glucosamin Copyfarm til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Glucosamin Copyfarm er ikke egnet til behandling af akutte smerter.
 
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
 
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 2-3 måneder.

Det skal du vide, før du begynder at tage Glucosamin Copyfarm
Tag ikke Glucosamin Copyfarm:
•    hvis du er allergisk over for glucosamin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Glucosamin Copyfarm (angivet i punkt 6).
•    hvis du er allergisk over for skaldyr, da det aktive stof er udvundet fra skaldyr.

Advarsler og forsigtighedsregler
Du bør kontakte lægen for at udelukke, at du har andre ledsygdomme end slidgigt, som skal have en anden behandling.
 
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Glucosamin Copyfarm.
•    hvis du er i risikogruppen for at få en hjertekarsygdom, da det kan ske, at dine kolesteroltal i blodet bliver forhøjet under en behandling med glucosamin.
•    hvis du har diabetes, da blodglukoseværdierne og insulinbehovet kan ændre sig.
•    hvis du har astma, da der kan ske en forværring af astmasymptomerne i starten af behandlingen med glucosamin.
•    hvis du er i behandling med anden medicin.
 
Oplys altid ved blodprøvekontrol, at du er i behandling med Glucosamin Copyfarm. Det kan påvirke prøveresultaterne.

Brug af anden medicin sammen med Glucosamin Copyfarm
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
 
Der bør udvises forsigtighed, hvis Glucosamin Copyfarm skal kombineres med andre lægemidler, navnlig:
•    visse typer lægemidler til forebyggelse af blodpropper (f.eks. warfarin, dicoumarol, phenprocoumon, acenocoumarol og fluindion). Effekten af disse lægemidler kan forstærkes ved samtidig anvendelse af glucosamin. Patienter, der samtidig behandles med et af disse lægemidler, skal derfor overvåges ekstra nøje, når behandling med glucosamin påbegyndes eller afsluttes.
•    medicin efter transplantation (ciclosporin).
•    antibiotika (tetracyklin).
 
Da der er begrænset viden, skal du være forsigtig med at tage glucosamin sammen med anden medicin, da det ikke kan udelukkes at disse kan påvirke hinanden.

Brug af Glucosamin Copyfarm sammen med mad og drikke

Du kan tage Glucosamin Copyfarm i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
 
Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er uvist, om Glucosamin Copyfarm påvirker arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. Du skal derfor være opmærksom på, hvordan medicinen påvirker dig.
Hvis du bliver træt, svimmel, får kvalme eller kaster op, bør du ikke køre bil eller betjene maskiner.

Glucosamin Copyfarm indeholder kalium

Glucosamin Copyfarm indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium pr. tablet. Hvis du har nedsat nyrefunktion og/eller får kaliumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.

Sådan skal du tage Glucosamin Copyfarm
Tag altid Glucosamin Copyfarm nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.
 
Du skal tage tabletterne med et glas vand.
Den anbefalede dosis er:
Voksne: 1 tablet 3 gange daglig. Du kan også tage den daglige dosis på en gang.  
 
Lindring af symptomer (især smertelindring) mærker du måske først efter flere ugers behandling. I nogle tilfælde varer det endnu længere. Hvis du ikke får lindring af smerterne efter 2-3 måneder, skal du tale med din læge eller apotek om fortsat behandling med Glucosamin Copyfarm.
 
Ældre: Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.  
 
Nedsat nyre- og leverfunktion:
Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.  
 
Brug til børn og unge  
Du må kun bruge Glucosamin Copyfarm til børn under 18 år efter lægens anvisning.

Hvis du har taget for mange Glucosamin Copyfarm

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Glucosamin Copyfarm, end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Tag pakningen med.
 
Der er ikke set tilfælde af overdosering med Glucosamin Copyfarm.

Hvis du har glemt at tage Glucosamin Copyfarm

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over.

Hvis du holder op med at tage Glucosamin Copyfarm

Dine symptomer kan komme tilbage, hvis du holder op med at tage Glucosamin Copyfarm.  
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se indlægsseddel for bivirkninger

Opbevaring
Opbevar Glucosamin Copyfarm utilgængeligt for børn.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Brug ikke Glucosamin Copyfarm efter den udløbsdato (EXP), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

 

Indhold: 90 tabl.

Levering: 1-7 hverdage


VIND ET GAVEKORT PÅ DKK. 1000,-