Lamisil Once 10 mg/g. - 4 g.

Lamisil Once 10 mg/g. - 4 g.

Model/Varenr.: HK

108,00 DKK

Lamisil Once til behandling af fodsvamp


Lamisil Once er beregnet til en enkelt dosisbehandling af fodsvamp (tinea pedis).
Lamisil Once virker ved at dræbe de svampe, som forårsager fodsvamp. Når den påsmøres fødderne, efterlader den en farveløs film, som bliver på huden og afgiver det aktive stof til huden.

Hvordan ved man, at man lider af fodsvamp (tinea pedis)?

Fodsvamp optræder kun på fødderne. Den begynder ofte mellem tæerne, men kan også sprede sig til fodsålerne og siderne af fødderne.
Den mest almindelige form for fodsvamp fører til, at huden sprækker eller flager, men man kan også have lettere hævelse, blærer eller væskende sår. Dette er ofte forbundet med en kløende eller brændende følelse.

Hvis du er i tvivl om, dine problemer virkelig skyldes fodsvamp, så kontakt apoteket eller lægen, før du anvender Lamisil Once.
Lægen kan have givet dig Lamisil Once for noget andet. Følg altid lægens anvisning. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af en uge.

D
et skal du vide, før du begynder at bruge Lamisil Once
Brug ikke Lamisil Once
•    hvis du er allergisk over for terbinafinhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer (Se anlægningsseddel afsnit 6).
Fortæl din læge eller apoteket, hvis dette gælder for dig og lad være med at bruge Lamisil Once.  

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Lamisil Once.
•    Hvis du lider af langvarig svampeinfektion på fodsåler og hæle med fortykninger og/eller tydelige flager, må du ikke bruge dette lægemiddel. Tal med en læge, hvis du mener, at lide af dette, da du kan have brug for anden medicin.
•    Lamisil Once er kun til udvortes brug. Må ikke bruges i munden eller synkes.
•    Undgå kontakt med ansigt, øjne eller beskadiget hud (efter udsættelse for sol eller ved svær hudskalering), hvor alkohol kan virke irriterende. Hvis opløsningen ved en fejltagelse skulle komme i øjnene, så skyl dem omhyggeligt med rindende vand. Søg læge, hvis ubehaget fortsætter.
•    Brug kun Lamisil Once til behandling af huden på dine fødder og tæer.
•    Lamisil Once indeholder alkohol. Må ikke bruges nær åben ild.
•    Skal opbevares utilgængeligt for børn.

Børn og unge

Børn og unge under 18 år må ikke bruge Lamisil Once.

Brug af anden medicin sammen med Lamisil Once

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, fx naturlægemidler, vitaminer og mineraler.

Brug ikke andre lægemidler til behandling af dine fødder (heller ikke håndkøbslægemidler) samtidig med Lamisil Once.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du bruger Lamisil Once.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Lamisil Once påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Lamisil Once indeholder ethanol 96%
Dette lægemiddel indeholder 3316,8 mg alkohol (ethanol) i hver daglig dosis svarende til 863,75 mg/g 96 % ethanol.
Det kan forårsage en brændende fornemmelse på skadet hud.

Sådan skal du bruge Lamisil Once

Brug altid Lamisil Once nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er påsmørelse af Lamisil Once én gang, som beskrevet herunder.
Se indlægningsseddel for behandlingsvejledning

Hvor ofte og hvor længe skal du bruge Lamisil Once
Påsmør kun én gang, gentag ikke påsmøringen.  
Lamisil Once vil straks begynde at slå fodsvampen ihjel. Filmen, der er dannet, vil få det aktive stof til at trænge ind i huden, hvor det vil virke i adskillige dage.
Huden vil begynde at læges efter få dage.

Hvis du ikke oplever forbedringer inden for 1 uge efter påsmøring, bør du spørge apotekspersonalet til råds for at få bekræftet, at du har anvendt produktet korrekt eller kontakte lægen for at få bekræftet diagnosen.

Anvend ikke lægemidlet endnu en gang til behandling af samme udbrud af fodsvamp, hvis det ikke hjalp efter første behandling.  
Påsmør Lamisil Once på begge fødder, også selv om der kun er synlige tegn på fodsvamp på den ene fod. Dette skal sikre, at du slipper helt af med svampen, da den kan være til stede, hvor der ikke er synlige tegn derpå. Når opløsningen er påsmurt fødderne, vil den hurtigt tørre ind til en farveløs film. Tuben indeholder nok Lamsil Once til behandling af begge fødder.

Lamisil Once fører det aktive stof ind i huden, hvor det vil være i nogle dage og slår den svamp ihjel, som forårsager fodsvampen. For at opnå det bedste resultat bør du ikke ikke vaske fødder i 24 timer efter at have påsmurt opløsningen.

Understøttende behandling  

Hold det inficerede område rent ved at vaske det regelmæssigt efter 24 timer. Tør det omhyggeligt uden at gnubbe. Selv om huden måtte klø, så lad være med at kradse, da dette kan gøre mere skade og forsinke helbredelse eller sprede smitten. Da fodsvamp let smitter, bør du kun bruge dit eget håndklæde og tøj og ikke dele dette med andre. Hyppig vask af dine håndklæder og dit tøj kan forhindre, at du bliver smittet igen.

Brug til børn og unge

Må ikke bruges til børn og unge under 18 år.
Hvis du ved en fejltagelse sluger noget af lægemidlet

Kontakt læge eller skadestue. Indeholdet af alkohol skal tages i betragtning.
Hvis du ved en fejltagelse får noget af lægemidlet i ansigtet eller øjet
Skyl ansigtet eller øjnene under rindende vand. Søg læge eller skadestue, hvis ubehaget fortsætter.  
Spørg din læge eller på apoteket, hvis der er noget du er i tvivl om.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se indlægningsseddel for bivirkninger

Opbevaring

•    Opbevar Lamisil Once utilgængeligt for børn.
•    Brug ikke Lamisil Once efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
•    Opbevar Lamisil Once i original emballage, da det er følsomt for lys.
•    Opbevar ikke Lamisil Once ved temperaturer over 30°C
 
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 4 g.

Levering: 1-7 hverdage


 


VIND ET GAVEKORT PÅ DKK. 1000,-