Mucolysin Citron Slimløsende Hostemiddel 200 mg - 25 brusetab

Mucolysin Citron Slimløsende Hostemiddel 200 mg - 25 brusetab

Model/Varenr.: HK

56,00 DKK

Mucolysin Citron er et slimløsende hostemiddel


Virkning og anvendelse
Mucolysin er et slimløsnende middel, som bruges ved hoste med sejt slim.  
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.  
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysninger på doseringsetiketten.

Det skal du vide, før du begynder at tage Mucolycin
Tag ikke Mucolysin:

•    hvis du er allergisk over for acetylcystein eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægningsseddel afsnit 6).
•    hvis du for nylig har hostet blod op.
 
Du må ikke bruge Mucolysin til børn under 5 år uden lægens anvisning.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Mucolysin:
•    hvis du har astma eller tidligere har haft sammentrækninger i luftvejene (bronkospasmer).
•    hvis du har eller har haft mavesår.
•    hvis du er særlig følsom over for histamin.
 
Vær opmærksom på følgende:
Mucolysin kan give alvolige hudreaktioner. Hvis du får forandringer i hud og slimhinder, skal du kontakte din læge og stoppe behandlingen med Mucolysin.

Brug af Mucolysin sammen med mad og drikke

Du kan tage Mucolysin i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
 
Du bør ikke tage Mucolysin, hvis du er gravid eller ammer. Tal med din læge.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Mucolysin påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Mucolysin indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder 99 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. brusetablet. Dette svarer til 5% af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.

Mucolysin indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Mucolysin indeholder sorbitol

Dette lægemiddel indeholder mindre end 25 mg sorbitol pr. brusetablet.

Sådan skal du tage Mucolycin
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den sædvanlige dosis er

Voksne:
1 brusetablet (200 mg) 3 gange daglig.
Børn:
Børn over 5 år: 1 brusetablet (200 mg) 2 gange daglig.  
 
Du må ikke bruge Mucolysin til børn under 5 år.

Brugsanvisning:

Du skal opløse brusetabletten i et halvt glas vand.
Tag ikke Mucolysin sent om aftenen, da der i den første tid af behandlingen vil være mere tyndtflydende slim, som skal hostes op, hvilket kan forstyrre nattesøvnen.

Hvis du har taget for meget Mucolysin

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Mucolysin, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Symptomer på overdosering kan være kvalme og opkastning.

Hvis du har glemt at tage Mucolysin

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Mucolycin

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. Opbevar Mucolysin i original beholder for at beskytte mod fugt.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Mucolysin 200 mg brusetabletter indeholder:
•    Aktivt stof: Acetylcystein 200 mg.
•    Øvrige indholdsstoffer:Vandfri citronsyre, natriumhydrogencarbonat, vandfri natriumcarbonat, mannitol (E421), vandfri lactose, saccharinnatrium (E 954), natriumcyclamat (E 952), natriumcitrat.

Smag (citronaroma): Sorbitol (E420), mannitol (E421), gluconolacton, vandfri colloid silica og citrusolier.
Udseende og pakningstørrelse

Udseende

Mucolysin er en hvid, rund brusetablet med en glat overflade.  

Pakningsstørrelser

Plastrør indeholdende 15, 20, 25, 50 eller 100 brusetabletter.  
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Læs altid brugsanvisningen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 25
brusetabletter

Levering: 1-7 hverdage


VIND ET GAVEKORT PÅ DKK. 1000,-