SPAR 28%
Panodil Zapp 500 mg - 10 stk.

Panodil Zapp 500 mg - 10 stk.

Model/Varenr.: HK

18,00 DKK Før 25,00 DKK

Virker smertestillende og febernedsættende


OBS
Dette håndkøbslægemiddel er kategoriseret af lægemiddelstyrelsen som HX18, hvilket vil sige at køberen skal være fyldt 18 år og at der kun må købes 1 pakke i døgnet af produkter med samme aktive lægemiddelstof som dette.

Panodil Zapp virker smertestillende og febernedsættende.

Du kan tage Panodil Zapp mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter, samt for at nedsætte feber f.eks. ved forkølelse og influenza.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.

Det skal du vide, før du begynder at tage Panodil Zapp
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Panodil Zapp,
•    hvis du er allergisk over for paracetamol eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).
•    hvis du har meget dårlig lever.

Advarsler og forsigtighedsregler

Panodil Zapp indeholder paracetamol.
 
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Panodil Zapp, hvis  

•    du har nedsat lever- eller nyrefunktion.
•    du har en dårlig ernæringstilstand, f.eks. hvis du er undervægtig, fejlernæret eller på grund af et alkoholmisbrug. Du skal måske ikke tage Panodil Zapp eller evt. tage en mindre dosis, da din lever ellers kan tage skade.
•    du har en alvorlig infektion.
 
Hvis du har en alvorlig infektion, er kraftigt fejlernæret, meget undervægtig eller er alkoholmisbruger øges risikoen for metabolisk acidose. Symptomer på metabolisk acidose inkluderer:
•    dyb, hurtig og besværet vejrtrækning.
•    kvalme og opkast.
•    appetitløshed.
Kontakt din læge øjeblikkeligt såfremt du oplever en kombination af disse symptomer.  
 
Vær opmærksom på  
•    Tag ikke flere Panodil Zapp end anbefalet, da det kan medføre alvorlig leverskade.
•    Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks søge læge.
•    Hvis du samtidig tager anden medicin, der også indeholder paracetamol, er der risiko for overdosering.
•    Hvis du har høj feber, tegn på anden infektion eller hvis symptomerne varer længere end 3 dage, skal du kontakte din læge.
•    Hvis du tager flere forskellige slags smertestillende medicin samtidig i en længere periode, kan du få nyreskader med risiko for nyresvigt.
•    Hvis du tager Panodil Zapp mod hovedpine i en længere periode, kan din hovedpine blive værre og hyppigere. Kontakt din læge, hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald.

Brug af anden medicin sammen med Panodil Zapp

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tal med din læge, hvis du tager:
•    medicin mod epilepsi (f.eks. fenytoin og carbamazepin).
•    medicin mod urinsyregigt (probenecid). Det kan være nødvendigt at ændre dosis.
•    blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin). Du kan få blødninger, hvis du tager Panodil Zapp regelmæssigt og gennem længere tid.
 
Vær opmærksom på  
Hvis du tager medicin mod for højt kolesterol (colestyramin), skal du tage Panodil Zapp mindst 1 time før eller 4-6 timer efter denne medicin. Tal med lægen.

Brug af Panodil Zapp sammen med mad og drikke

Du kan tage Panodil Zapp i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. Du skal tage Panodil Zapp med et glas vand.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Panodil Zapp kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Du bør tage den lavest mulige dosis, der mindsker smerterne og/eller feberen, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt. Kontakt lægen, hvis smerterne og/eller feberen ikke mindskes, eller hvis du har brug for at tage lægemidlet oftere.

Panodil Zapp kan anvendes under amning.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Panodil Zapp påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Panodil Zapp indeholder natrium

Denne medicin indeholder 176 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. tablet. Dette svarer til 8,8 % af den anbefalede maksimale daglige indtagelse af natrium for en voksen. Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du skal tage 2 eller flere Panodil Zapp tabletter dagligt i længere tid, især hvis du er blevet rådet til at følge en diæt med lav salt (natrium) indhold.
Forsigtighed ved hjertesygdom.

Sådan skal du tage Panodil Zapp
Tag altid Panodil Zapp nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
 
Tag aldrig mere Panodil Zapp end beskrevet i doseringsanvisningerne. Du bør tage den lavest mulige dosis, der er nødvendig, i kortest mulig tid. Den maksimale døgndosis må ikke overskrides.

Den anbefalede dosis er:

Voksne (inkl. ældre) og børn på 12 år og derover (min 40 kg):
2 tabletter på 500 mg (i alt 1000 mg) 3-4 gange i døgnet. Dog aldrig mere end 8 tabletter (4000 mg) i døgnet.
I enkelte tilfælde kan 1 tablet på 500 mg 3-4 gange i døgnet være tilstrækkeligt.

Doseringsinterval
Der bør minimum gå 4 timer mellem hver dosering.
 
Brug til børn  
Børn under 12 år
Du må ikke bruge Panodil Zapp til børn under 12 år uden lægens anvisning

Hvis du har taget for mange Panodil Zapp
Kontakt lægen, skadestuen eller Giftlinjen (tlf: 82121212), hvis du har taget flere Panodil Zapp, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet. Tag pakningen med.

En større dosis Panodil Zapp end den anbefalede er farlig og kan give langvarige skader. Det kan ødelægge leveren og i nogle tilfælde også nyrerne, bugspytkirtlen og knoglemarven.
Symptomerne kommer normalt ikke med det samme, men først efter 1-2 dage (og kan nogle gange være forsinket op til 4 til 6 dage efter indtagelse). Selvom du ikke mærker nogle symptomer, kan der være risiko for alvorlig leverskade, og det er meget vigtigt, at du søger læge så hurtigt som muligt ved mistanke om overdosering (helst inden 10 timer efter indtagelsen).

Symptomer på overdosering kan være bleghed, kvalme, opkastninger, appetitløshed, ømhed/smerter i maven, utilpashed, gulsot og misfarvning af urin og afføring. Senere kan der ske en gulfarvning af hud og øjne. I værste fald kan du miste bevidstheden og dø af leversvigt.

Hvis du har glemt at tage Panodil Zapp

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Indlægsseddel for bivirkninger

Opbevaring
•    Opbevar Panodil Zapp utilgængeligt for børn.
•    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
•    Brug ikke Panodil Zapp efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Panodil Zapp 500 mg filmovertrukne tabletter indeholder
•    Aktivt stof: Paracetamol.
•    Øvrige indholdsstoffer: Majsstivelse, pregelatineret stivelse, povidon, natriumhydrogencarbonat, mikrokrystallinsk cellulose, magnesiumstearat, kolloid vandfri silica, natriumstivelsesglycolat (type A), carnaubavoks.
•    Filmovertræk: Titandioxid (E171), polydextrose, hypromellose, triacetin, macrogol.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende
Hvid til råhvid kapselformet filmovertrukken tablet med flade kanter. Tabletten er mærket "P" på den ene side og "--" på den anden side. Tabletten måler 19 x 9,02 mm.

Pakningsstørrelser
8, 10, 16 og 20 filmovertrukne tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin.
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

 

Indhold: 10 stk.

Levering: 1-7 hverdage
 


VIND ET GAVEKORT PÅ DKK. 1000,-