Regaine forte lin 50 mg/ml - 3 x 60 ml.

Regaine forte lin 50 mg/ml - 3 x 60 ml.

Model/Varenr.: HK

990,00 DKK

Håndkøbslægemiddel mod hårtab. Fremmer hårvæksten.


Virkning og anvendelse
Regaine Forte fremmer hårvæksten.
Du kan bruge Regaine Forte ved tidligt og udtalt hårtab (alopecia androgenetica), både hvis du er mand eller kvinde.

Se indlægningsseddel
for illustreret figur

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Det skal du vide, før du begynder at bruge Regaine Forte

Brug ikke Regaine Forte:

•    hvis du er allergisk over for minoxidil eller et af de øvrige indholdsstoffer i Regaine Forte se indlægningsseddel pkt. 6).

Advarsler og forsigighedsregler

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet eller sundhedspersonalet før du bruger Regaine Forte, hvis:
•    du har en hjertesygdom eller har forstyrrelser i hjerterytmen.
Når minoxidil passerer ind i blodet kan det medføre nogle bivirkninger relateret til lavt blodtryk, såsom brystsmerter, hurtig hjertebanken, besvimelse, svimmelhed, pludselig uforklarlig vægtøgning, eller opsvulmede hænder og fødder. Det kan også forårsage vedvarende rødme eller irritation af hovedbunden. Hvis du oplever nogen af disse bivirkninger skal du holde op med at bruge medicinen og fortælle det til din læge.
 
Du skal stoppe med at bruge Regaine Forte og tale med din læge, hvis:  
•    du bliver svimmel eller besvimer (for lavt blodtryk), får brystsmerter eller hurtig puls.
•    din vægt pludselig stiger.
•    dine hænder eller fødder svulmer op.
•    du får vedvarende rødme eller irritation af hovedbunden.
•    du får andre nye uventede symptomer (se indlægningsseddel afsnit 4).

Du skal være opmærksom på, at:

•    Regaine Forte kun er til brug i hovedbunden. Du må ikke drikke Regaine Forte. Kontakt straks lægen, hvis du kommer til at drikke opløsningen.
•    du bør undgå at indånde spraydampene.
•    du kun bør bruge Regaine Forte, hvis din hovedbund er normal og uden sår.
•    du bør undgå, at Regaine Forte kommer i dine øjne, åbne sår eller slimhinder, da det vil svie og irritere. Kommer Regaine Forte i øjne, åbne sår eller slimhinder, skal du skylle grundigt med rindende koldt vand.

Børn og unge

Regaine Forte bør ikke anvendes til børn under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Regaine Forte
Regaine Forte bør ikke anvendes samtidig med andre lægemidler i hovedbunden. Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Tal med din læge, hvis:  

•    du bruger anden medicin på huden (f.eks. medicin, der indeholder kortikosteoider, tretionin og antralin/ditranol). Denne medicin kan bevirke, at kroppen optager mere minoxidil (det aktive stof i Regaine Forte).
Brug af Regaine Forte sammen med alkohol
Regaine Forte indeholder alkohol. Hvis du er i behandling med Antabus eller metronidazol (medicin mod betændelse) må du ikke bruge Regaine Forte uden først at tale med lægen eller apoteket.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du bruger Regaine Forte.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Regaine Forte kan forårsage svimmelhed eller lavt blodtryk. Hvis du oplever disse bivirkninger må du ikke køre eller betjene maskiner.

Regaine Forte indeholder propylenglycol og alkohol

Dette lægemiddel indeholder 244 mg alkohol (ethanol) pr. ml. Det kan forårsage en brændende fornemmelse på skadet hud.
Dette lægemiddel indeholder 520 mg propylenglycol pr. ml. Propylenglycol kan give irritation af huden.

Sådan skal du bruge Regaine Forte

Brug altid Regaine Forte nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den sædvanlige dosis er:

Voksne kvinder og mænd over 18 år  
Du skal påføre hovedbunden 1 ml opløsning 2 gange daglig. 1 gang om morgenen og 1 gang om aftenen. Opløsning skal påføres både i det område, hvor der er hårtab og i det omkringliggende område.
Dit hår og din hovedbund skal være helt tør, før du bruger Regaine Forte.
Lad opløsningen tørre helt ind, før du eventuelt bruger hårtørrer, hårskum, hårgelé, hårvoks, hårspray, hårfarvning eller permanent, så virkningen af Regaine Forte ikke bliver forringet.
Du må kun bruge Regaine Forte i hovedbunden og ikke andre steder på kroppen. Må kun bruges på en normal, rask hovedbund og må IKKE bruges på betændt, irriteret eller smertende hovedbund.
Du skal forvente, at der går 2-8 måneder eller længere, før du kan se tegn på ny hårvækst.

Ældre  

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis.

Børn og unge  

Regaine Forte bør ikke anvendes til børn under 18 år.

Nedsat nyre- og leverfunktion  

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis.

Brugsanvisning for Regaine Forte
Se indlægningsseddel
for brugsanvisning


Hvis du har brugt for meget Regaine Forte
Den maksimale totale anbefalede dagsdosis er 2 ml Regaine Forte kutanopløsning. Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Regaine Forte, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Du kan få symptomer på overdosering, hvis du ved et uheld har drukket Regaine Forte. Har du brugt for meget Regaine Forte, kan du få symptomer som påvirkning af hjerte og blodkar, meget lavt blodtryk (besvimelse eller svimmelhed), pludselig vægtøgning eller
hurtig puls.

Hvis du har glemt at bruge Regaine Forte

Brug aldrig dobbelt mængde, hvis du har glemt en dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.

Hvis du holder op med at bruge Regaine Forte

Fortsat brug er nødvendig for at øge eller vedligeholde hår-genvækst, ellers vil hårtabet begynde igen.
Spørg lægen, på apoteket eller sundhedspersonalet, hvis der er noget du er i tvivl om.

Bivirkninger

Se indlægningsseddel for bivirkninger

Opbevaring

Opbevar Regaine Forte utilgængeligt for børn.
Du kan opbevare Regaine Forte ved almindelig temperatur.
Brug ikke Regaine Forte efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelse og yderligere oplysninger

Regaine Forte indeholder:

Aktivt stof: minoxidil
Øvrige indholdsstoffer: ethanol, propylenglycol og renset vand.

Udseende og pakningsstørrelser

Regaine Forte er en farveløs, flydende opløsning i en plastflaske med et børnesikret låg af polypropen.
Regaine Forte findes i pakningsstørrelserne 60 ml og 3 x 60 ml.  
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her


Indhold: 3 x 60 ml.
Leveringstid: 1-7 hverdage


VIND ET GAVEKORT PÅ DKK. 1000,-