SPAR 6%
Voltaren Gel 11,6 mg./g - Emulgel 1% Gel - 50 g.

Voltaren Gel 11,6 mg./g - Emulgel 1% Gel - 50 g.

Model/Varenr.: HK

77,00 DKK Før 82,00 DKK

Voltaren Gel dæmper betændelse og er smertestillende.


Virkning og anvendelse
Voltaren tilhører gruppen af non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID). Voltaren dæmper betændelse og er smertestillende.
Du kan bruge Voltaren til behandling af smerter, ømhed og hævelser i led og muskler pga. betændelse.
 
Hvis din læge har sagt, at du skal bruge Voltaren for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.
Det skal du vide, før du begynder at bruge Voltaren

Brug ikke Voltaren, hvis du

•    er allergisk over for diclofenac, andre non-steriode antiinflammatoriske stoffer (NSAIDs) eller et af de øvrige indholdsstoffer angivet i afsnit 6.
•    tidligere har haft vejrtrækningsbesvær, astma, angioødem, nældefeber eller snue efter behandling med acetylsalicylsyre eller anden smertestillende medicin (NSAIDs)
•    er gravid i 7.-9. måned.
•    er under 14 år.

Advarsler og forsigtighedsregler

Vær opmærksom på, at
•    du ikke må bruge Voltaren på beskadiget hud, på åbne sår eller på eksem
•    Voltaren ikke må komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Hvis du ved et uheld får gel i øjnene, så skyl omhyggeligt med rent vand og kontakt lægen
•    hvis du får udslæt, skal du stoppe behandlingen med Voltaren
•    Voltaren kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen
•    du ikke må tage solbad, og du ikke må opholde dig længe i solen, mens du bruger Voltaren
•    du ikke må bruge Voltaren under tætsluttende forbinding
•    hvis du har eller har haft astma eller allergi, kan Voltaren udløse astmalignende anfald
•    ældre oftere får bivirkninger af Voltaren og anden smertestillende medicin (NSAIDs)
•    hvis du tager anden medicin mod smerter (NSAIDs), er risikoen for bivirkninger større
•    du ikke må bruge Voltaren på store hudområder og i længere tid
•    Voltaren kan påvirke dine nyrer, selvom det smøres på huden
•    Voltaren indeholder propylenglycol og benzylbenzoat, der kan irritere huden.

Brug af anden medicin sammen med Voltaren

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
 
Du kan få flere bivirkninger, hvis du samtidig bruger medicin mod smerter og betændelsestilstande (Acetylsalicylsyre og andre NSAIDs).

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
 
Trafik- og arbejdssikkerhed
Voltaren påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Voltaren indeholder propylenglycol (E1520) og benzylbenzoat

Voltaren indeholder propylenglycol (E1520) og benzylbenzoat, som kan irritere huden og give allergiske reaktioner.

Voltaren indeholder duftstoffer (parfume)

Voltaren gel indeholder duftstoffer med benzylalkohol, citral, citronellol, coumarin, d-limonen, eugenol, farnesol, geraniol, linalool, som kan medføre allergiske reaktioner.

Sådan skal du bruge Voltaren
Voltaren må kun anvendes til udvortes brug.

Den sædvanlige dosis er

Voksne og børn på 14 år og derover:
Smør gel svarende til en mængde på størrelse med et kirsebær til en valnød (svarer til 2-4 g) på huden 3-4 gange daglig.

Brugsanvisning:

Tube uden applikator  
1.    Inden første anvendelse:
- Aluminiumstube: Lav hul på forseglingen ved hjælp af spidsen på tubens skruelåg.
- Plasttube: Fjern forseglingen ved hælp af den prægede overflade på bagsiden af skruelåget.
2.    Massér forsigtigt gelen ind i huden på det ømme eller betændte område. Du kan opleve en svagt kølende fornemmelse, når gelen masseres ind.
3.    Efter påsmøring skal hænderne tørres med absorberende papir (fx køkkenrulle) og derefter vaskes, medmindre du behandler hænderne. Det absorberende papir skal smides i skraldespanden efter brug.
4.    Vent med at bade indtil Voltaren er tørret ind.
 
Tube med applikator
Se indlægsseddel for med applikator

Behandler du akutte, mindre skader som f.eks. forstuvninger med Voltaren, må du ikke bruge Voltaren i mere end 7 dage uden at tale med lægen.

Kontakt din læge, hvis dine symptomer bliver værre eller ikke forbedres indenfor 7 dages behandling med Voltaren.

Hvis din læge har ordineret Voltaren til dig, skal du altid følge lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
 
Du må ikke dække den påsmurte hud med tætsluttende forbindinger.
 
Administration
Voltaren må kun bruges på huden.
 
Børn og unge under 14 år:
Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for brug af Voltaren hos børn og unge under 14 år.

Hvis du har brugt for meget Voltaren

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Voltaren, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas. Tag pakningen med.

Hvis du har glemt at bruge Voltaren

Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart, du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag aldrig dobbelt dosis.

Hvis du holder op med at bruge Voltaren

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.  
De hyppigste bivirkninger omfatter milde og forbigående hudreaktioner på applikationsstedet.
Se indlægsseddel for bivirkninger

Opbevaring
•    Opbevares utilgængeligt for børn.
•    Opbevar ikke Voltaren ved temperaturer over 30 ºC.
•    Brug ikke Voltaren efter den udløbsdato (EXP), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
 
Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Voltaren 11,6 mg/g, gel indeholder
•    Aktivt stof: Diclofenacdiethylamin 11,6 mg/g svarende til diclofenacnatrium 10 mg/g.
•    Hjælpestoffer: Dette lægemiddel indeholder 50 mg propylenglycol (E1520) og 1 mg benzylbenzoat per gram gel.
•    Øvrige indholdsstoffer: carbomer, macrogolcetostearylether, cocoylcaprylcarprat, isopropanol, diethylamin, paraffinolie, parfume creme 45 (indeholder benzylalkohol, citral, citronellol, coumarin, d-limonen, eugenol, farnesol, geraniol, linalool) og renset vand.

Udseende og pakningstørrelse

Voltaren findes i pakninger af 50 g, 75 g, 100 g eller 150 g.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 50 g

Levering: 1-7 hverdage


VIND ET GAVEKORT PÅ DKK. 1000,-