Dolenio 1,178 mg - 90 stk.

Dolenio 1,178 mg - 90 stk.

Model/Varenr.: 061134

209,00 DKK

Dolenio tabletter 1.178 mg - mod slidgigt


Dolenio
Filmovertrukne tabletter 1.178 mg

Virkning og anvendelse
Dolenio tilhører en medicingruppe, som kaldes andre antiinflammatoriske og antireumatiske midler, non-steroide lægemidler.
Dolenio er en medicin, som anvendes til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæene hos voksne.
Dolenio indeholder det aktive stof glucosamin.

Det skal du vide, før du begynder at tage Dolenio

Inden behandling med Dolenio bør lægen kontaktes: kun en læge kan diagnosticere slidgigt og udelukke tilstedeværelsen af andre ledsygdomme, for hvilke anden behandling bør overvejes.

Tag ikke Dolenio

•    hvis du er allergisk over for glucosamin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (se indlægningsseddel afsnit 6).
•    hvis du er allergisk over for skaldyr, da det aktive indholdsstof er udvundet fra skaldyr.
Dolenio må ikke anvendes til børn under 2 år, og brug hos børn og unge under 18 år er frarådet.
Bør ikke anvendes til børn under 18 år uden lægens anvisning.

Advarsler og forsigtighedsregler

Dolenio er ikke beregnet til behandling af pludseligt opståede (akutte) smerter.

Kontakt lægen før du tager Dolenio. Tal med din læge:
•    Hvis du har sukkersyge (diabetes mellitus) eller har nedsat glucosetolerance. Det anbefales, at dit blodsukker kontrolleres inden du starter behandlingen og med regelmæssige mellemrum under behandlingen.
•    Hvis du har kendt risikofaktor for hjerte- og karsygdomme (f.eks. forhøjet blodtryk, sukkersyge, forhøjet kolesterolindhold i blodet eller hvis du ryger). Det anbefales, at dit kolesteroltal bestemmes inden du starter behandlinen.
•    Hvis du har astma. Behandlingen med glucosamin kan forværre astmasymptomer.
•    Hvis du har nedsat nyre- eller leverfunktion.

Børn og unge

Dolenio må ikke anvendes til børn under 2 år, og brug hos børn og unge under 18 år er frarådet.
Bør ikke anvendes til børn under 18 år uden lægens anvisning.

Brug af anden medicin sammen med Dolenio

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Det er især vigtigt, at du informerer lægen eller apoteket, hvis du tager noget af følgende medicin:
•    Blodfortyndende medicin (anvendes for at forebygge blodpropper), såsom warfarin. Virkningen af sådan medicin kan forstærkes, når det anvendes sammen med glucosamin.
•    Tetracykliner (antibiotika, som anvendes mod infektion)

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du oplever svimmelhed eller døsighed, efter du starter med at tage Dolenio, bør du ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Dolenio indeholder natrium

En tablet indeholder 6,52 mmol (151 mg) natrium pr. dosis. Hvis du er på natriumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.

Sådan skal du tage Dolenio

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Voksne  
Den anbefalede dosis er 1 tablet (1178 mg glucosamin) dagligt hos voksne, som tages sammen med et glas vand.
Dette svarer til:  
Dolenio 1178 mg - 1 tablet  
Når andre styrker er tilgængelige svarer dosis til:  
Dolenio 589 mg - 2 tabletter som skal tages samtidigt, én gang dagligt.  
Dolenio 393 mg - 3 tabletter, som skal tages samtidigt, én gang dagligt.

Ældre
Det er ikke nødvendigt at ændre dosis.

Patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion
Da der ikke er udført studier med denne patientgruppe, er det ikke muligt, at angive dosianbefalinger.

Tages gennem munden. Tabletterne bør synkes sammen med noget vand eller anden væske. Tabletterne kan tages i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Symptomlindring (især smertelindring) mærkes måske først efter adskillige ugers behandling, og i nogle tilfælde varer det endnu længere. Hvis du ikke oplever symptomlindring efter 2 - 3 måneder, skal du fortælle det til lægen, da forsat behandling med glucosamin bør genovervejes.

Hvis du har taget for mange Dolenio tabletter

Stop med at tage Dolenio og eventuelle andre præparater indeholdende glucosamin, og kontakt lægen, skadestuen eller apoteket hvis du har taget for mange Dolenio tabletter.
Tegn og symptomer på overdosering med glucosamin kan omfatte: Hovedpine, svimmelhed, forvirring, ledsmerter, kvalme, opkastning, diarré eller forstoppelse.

Hvis du har glemt at tage Dolenio

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Dolenio
Tal med lægen, inden du stopper behandlingen.
.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Ring omgående 112 eller tag til hospitalet, og stop med at tage Dolenio, hvis du får symptomer som f.eks hævelser i ansigtet, tungen og/eller svælget og/eller problemer med at synke eller nældefeber samt vejrtrækningsbesvær (angioødem).

Se mere om bivirkninger her

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
Denne medicin kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet eller toilettet eller skraldespanden.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Dolenio indeholder:

•    Aktivt stof: Glucosamin. En tablet indeholder 1884,60 mg glucosaminsulfatnatriumchlorid svarende til 1500 mg glucosaminsulfat eller 1178 mg glucosamin.
•    Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne
Povidon K30
Macrogol 4000
Magnesiumstearat

Overtræk
Hypromellose
Titandioxid (E171)
Talcum
Propylenglycol
Polysorbat 80
Udseende og pakningsstørrelser
Dolenio er hvide til råhvide, aflange og hvælvede filmovertrukne tabletter med delekærv på den ene side. Tabletten har kun delekærv for at muliggøre deling af tabletten, så den er nemmere at sluge. Tabletten kan ikke deles i to lige store doser..
 
Pakningstørrelser: 20, 30, 60 eller 90 filmovertrukne tabletter i en HDPE-beholder med HDPE-skruelåg. 4, 10, 20, 30, 45, 60, 90 filmovertrukne tabletter i Alu/PVC/PVDC blisterpakninger.  
Ikke alle pakningstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Læs altid indlægssedlen af håndkøbsmedicin inden brug
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 90 stk.
Levering: 1-7 hverdage