Calcium-Sandoz 500 mg - 20 brusetabletter

Calcium-Sandoz 500 mg - 20 brusetabletter

Model/Varenr.: HK-Reol

44,00 DKK

Calcium-Sandoz 500mg - til calciummangel


Virkning og anvendelse
Calcium er et vigtigt mineral, som er nødvendigt for dannelsen og vedligeholdelsen af knoglerne.
Calcium-Sandoz er beregnet til forebyggelse og behandling af calciummangel og kan anvendes sammen med anden medicin til at forebygge og behandle knogleskørhed (osteoporose).
Calcium-Sandoz kan også anvendes sammen med vitamin D3, i behandlingen af engelsk syge (blødgøring af knogler hos børn) og osteomalaci (blødgøring af voksnes knogler).
Calcium absorberes fra mave-tarm-kanalen og fordeles i kroppen gennem blodet.

Calcium spiller en vigtig rolle for adskillige kropsfunktioner og er nødvendigt for at nerver, muskler og hjertet kan fungere, samt for at blodet kan størkne. Desuden har det indflydelse på virkningen af flere hormoner. Det er derfor vigtigt, at calcium er til stede de rigtige steder og i tilstrækkelige mængder.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Det skal du vide, før du begynder at tage Calcium-Sandoz
Tag ikke Calcium-Sandoz:

•    Hvis du er allergisk over for calciumlactogluconat eller calciumcarbonat eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).
•    Hvis du lider af forhøjet indhold af calcium i blodet (hypercalcæmi).
•    Hvis du lider af forhøjet udskillelse af calcium i urinen (hypercalciuri).
•    Hvis du lider af nyreproblemer f.eks. nyresten (nephrolithias) og calcium aflejring i nyrerne (nephrocalcinosis).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du bruger Calcium-Sandoz:
•    Hvis du lider af nyresygdomme, bør du kun anvende dette produkt efter samråd med din læge, især hvis du også tager aluminiumholdige produkter.
•    Tag ikke vitamin D produkter sammen med Calcium-Sandoz uden lægelig vejledning.

Brug af anden medicin sammen med Calcium-Sandoz

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Calcium-Sandoz kan påvirke eller påvirkes af visse andre lægemidler ved samtidig anvendelse.
•    Kontakt lægen inden du tager Calcium-Sandoz, hvis du er i behandling med hjerteglycosider, thiaziddiuretika eller korticosteroider.
•    Calcium-Sandoz bør tages mindst 3 timer efter indtagelse af orale bisphosphonater eller natriumfluorid.
•    Calcium-Sandoz bør tages mindst 2 timer efter eller 4 til 6 timer før indtagelse af tetracycliner (antibiotika).

Brug af Calcium-Sandoz sammen med mad og drikke

•    Calcium-Sandoz bør ikke tages inden for 2 timer før eller efter indtagelse af mad eller drikke, med højt indhold af oxal- eller fytinsyre så som spinat, rabarber og korn.

Graviditet og amning

•    Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
•    Ved calciummangel kan Calcium-Sandoz anvendes under graviditet og ved amning. Under normale omstændigheder er et dagligt indtag (inklusive føde og tilskud) på 1000 - 1300 mg calcium tilstrækkeligt for gravide og ammende. Hos gravide og ammende bør det daglige indtag ikke overstige 1500 mg calcium.
•    Calcium går over i modermælk uden at have negative effekt på det ammede barn.

Trafik- og arbejdssikkerhed

•    Calcium-Sandoz påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Calcium-Sandoz indeholder aspartam, natrium, sorbitol, benzylalkohol, svovldioxid og glucose
•    Calcium-Sandoz er velegnet til diabetikere (1 brusetablet indeholder 0,002 kulhydratenheder).
•    Dette lægemiddel indeholder 68,45 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. brusetablet. Dette svarer til 3,4 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.
•    Dette lægemiddel indeholder 180 nanogram benzylalkohol pr. brusetablet. Benzylalkohol kan medføre allergiske reaktioner.
Benzylalkohol er forbundet med risiko for alvorlige bivirkninger inklusiv åndedrætsbesvær (kaldet ”gasping syndrome”) hos små børn. Giv ikke til dit nyfødte barn (op til 4 uger), medmindre det anbefales af din læge. Må ikke anvendes til børn (under 3 år) i mere ned én uge uden lægens eller apotekspersonalets anvisning. Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, hvis du er gravid eller ammer. Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, hvis du har lever- eller nyresygdom. Dette skyldes, at store mængder benzylalkohol kan ophobes i din krop og kan medføre bivirkninger (kaldet ”metabolisk acidose”). Dette lægemiddel indeholder 210 nanogram svovldioxid og det kan i sjældne tilfælde medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær.
•    Dette lægemiddel indeholder 30 mg aspartam (E951) pr. brusetablet. Aspartam er en phenylalaninkilde. Det kan være skadeligt, hvis du har phenylketonuri (PKU, Føllings sygdom), en sjælden genetisk lidelse, hvor phenylalanin ophobes, fordi kroppen ikke kan fjerne det ordentligt.
•    Dette lægemiddel indeholder 630 mikrogram sorbitol pr. brusetablet.
•    Dette lægemiddel indeholder glucose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Kan være skadeligt for tænderne.

Sådan skal du tage Calcium-Sandoz
Tag altid lægemidlet nøjagtig som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
 
Børn under 2 år: Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning  
 
Børn over 2 år: 1 brusetablet 1 eller 2 gange daglig (svarende til 500 -1000 mg calcium).  
 
Voksne: 1 brusetablet 1, 2 eller 3 gange daglig (svarende til 500 -1500 mg calcium).  
 
Opløs Calcium-Sandoz i et glas vand (ca. 200 ml) og drik det umiddelbart efter. Brusetabletten må ikke sluges eller tygges.
 
Calcium-Sandoz kan tages med eller uden mad (se afsnittet ”Brug af Calcium-Sandoz sammen med mad og drikke” for yderligere oplysninger).

Hvor længe skal Calcium-Sandoz tages

Tag Calcium-Sandoz i den anbefalede daglige dosis, så længe som det er tilrådet af lægen. Da Calcium-Sandoz anvendes til forebyggelse og behandling af calciummangel og kan anvendes sammen med anden medicin til at forebygge og behandle knogleskørhed (osteoporose), er det sandsynligt, at behandlingen bliver længerevarende.

Hvis du har taget for mange Calcium-Sandoz

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Calcium-Sandoz, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Overdosering af Calcium-Sandoz kan give symptomer som kvalme, opkastning, tørst eller forstoppelse.

Hvis du har glemt at tage Calcium-Sandoz
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se mere om bivirkninger her

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter udløbsdato eller ”EXP”. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevar Calcium-Sandoz i original emballage. Hold plastrøret tæt lukket.
Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Calcium-Sandoz indeholder:

•    Aktivt stof: calciumlactogluconat og calciumcarbonat.
Hver brusetablet indeholder 1132 mg calciumlactogluconat og 875 mg calciumcarbonat
(svarende til 500 mg calcium).
•    Øvrige indholdsstoffer: citronsyre vandfri (fint granulat), appelsinsmag (som indeholder benzylalkohol, sorbitol (E420), glucose og svovldioxid (E220)), aspartam (E951), macrogol 6000 og natriumhydrogencarbonat.

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 20 brusetabletter
Levering:
1-7 hverdage