Slankekost


{{amount}}

Kostvejledning

Tillykke med skridtet i retning af din drømmekrop. Ved at følge de små gode råd i denne kostplan vil du hurtigere nærme dig målet.
I denne kostvejledning er der 3 slankekure, 1 udrensningskur samt en liste på næsten 1000 madvarer, der oplyser dig om hvor mange kalorier, proteiner, og hvor meget fedt der er i varen samt fedtenergiprocenten.
Slankekurene er meget effektive, og de giver dig gode resultater med det samme, hvis du kan holde dig til planen. Listen over madvarer kan du bruge til at sammensætte en sund kost, der fører til vægttab. Endvidere er der bagerst listet en vitamin– og mineraltabel, der fortæller om de forskellige vitaminer og mineralers virkning på kroppen. God fornøjelse.

Om kost og vægttab

For at opnå resultater ved en kostomlægning og bevare disse resultater efter endt slankekur, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvor meget fedt der er i den mad, du spiser, og hvor mange kalorier der stammer fra fedtet i maden. Man siger, at der er 9 kalorier pr. gram fedt i maden. Hvor mange kalorier der stammer fra fedt i de forskellige madvarer, kan du se ud fra fedtenergiprocenten i listen over madvarer. Fedtenergiprocenten skal helst ligge under 30% og gerne i intervallet 20-25%.
Fedtindholdet i varen er antal gram fedt pr. 100 gram af madvaren. Fedtindholdet skal holdes på et minimum, men må ikke fjernes helt, da det hjælper kroppen med at optage de fedtopløselige vitaminer.
 Vær dog opmærksom på, at der findes godt (umættet) og dårligt (mættet) fedt. Det gode fedt stammer fra vegetabilske fødevarer såsom: Olier, nødder og fisk, hvor det dårlige fedt findes i animalske fødevarer såsom: Kød, mejeriprodukter, kager, chips osv.

Et kendetegn kan være, at det gode fedt aldrig stivner ved stuetemperatur, hvor det dårlige fedt altid vil stivne.
Det er dog ikke kun vigtigt at spise mad med et lavt fedtindhold og en lav fedtenergiprocent. Maden skal gerne have et højt indhold af proteiner. Kroppen har brug for proteiner, da de er med til at forøge stofskiftet og derved forbrændingen af energi. Måden hvorpå man kan tabe sig via en kostomlægning, er at få kroppen til at forbrænde mere energi, end den man indtager gennem maden i løbet af dagen. Har man et lavt stofskifte og derved en lav forbrænding kan man tage på, selvom man udelukkende spiser fedtfattig kost. Når man skal på slankekur, er det derfor vigtigt at spise mad med et lavt indhold af fedt og et højt indhold af protein for at øge forbrændingen.

 

Forklaring på udtryk i listen over madvarer

Kalorie/kilojoule (Energi)

Energien betegnes som kalorier eller kilojoule og kommer fra 3 ting: Protein, kulhydrater og fedt.
Alle mennesker har et energibehov, som skal opfyldes i løbet af dagen. Normalt har man et energibehov på ca. 9000 KJ (Kilojoule) eller 2150 Kcal (kalorier). Behovet bestemmes dog ud fra forskellige kriterier, som køn, alder, aktivitetsniveau osv. For at slanke sig er det nødvendigt at nedsætte optagelsen af kilojoule/kalorier. Kropsanalysen fra Nygaard & Dressler fortæller dig, hvad dit energibehov er, og hvor meget du skal sætte det ned eller op for at opnå din ideale vægt.
Det er vigtigt at være meget opmærksom på madvarers indhold af kalorie/kilojoule. En vare med en lav fedtenergiprocent kan sagtens have et højt kalorie/kilojoule indhold. Ved at indtage for mange kalorier eller kilojoule om dagen kan kroppen ikke nå at forbrænde dem og derved omdannes de til fedt. Husk, at for at opnå et vægttab er det nødvendigt, at energiforbruget er højere end energiindtaget i løbet af dagen.

Kulhydrater

Kulhydraterne er ikke oplyst i listen, men vi vil alligevel gerne forklare jer, hvorledes de hænger sammen med jeres daglige indtag af energi, for at gøre det lettere at lægge en effektiv kostplan. Kulhydrater er kroppens største kilde til energi, og det anbefales at ca. 50% af det daglige energibehov kommer fra kulhydrater. Kulhydrater findes i frugt, grønt, kornprodukter, ris, pasta, mel, kartofler osv.

Gram protein/100 gram af madvaren

Det er meget vigtigt, at den kost du spiser har et højt indhold af protein. Protein er kroppens byggesten og er det næringsstof, som mætter længst. Det anbefales at 10-20% af det daglige energiforbrug kommer fra protein. Protein finder du i følgende madvarer: æg, fisk, kød, mejeriprodukter osv.
Desuden er protein med til at give et højt stofskifte og hæve forbrændingen. Der findes forskellige slankekure, hvor man kan få stofskiftet til at stige. En af dem er ”proteinkuren” som er med i denne kostplan.

Gram fedt/100 gram af madvaren
Når det står opgivet på en vare, at den indeholder f.eks. 7 gram fedt/100 gram, betyder det, at fedtprocenten er 7%. Det er dog vigtigt at vide, at der er en stor forskel på fedtenergiprocenten og fedtprocenten. En vare, der reklamerer med at have en fedtprocent på kun 16%,  kan sagtens have en fedtenergiprocent på langt over 60%.

 

Fedtenergiprocent
Fedt er som tidligere beskrevet en af vores største kilder til energi. Det anbefales dog fra sundhedsvæsnets side, at vi kun får 30% af vores energi fra fedt. Derfor er det vigtigt, at fedtenergiprocenten i de fødevarer, du indtager, ligger i intervallet 20-25%, hvis man ønsker at slanke sig, Fedtenergiprocenten er altså en betegnelse for, hvor meget af vores energi, der kommer fra fedt. Du kan selv regne fedtenergiprocenten ud på de madvarer, du køber.

Tips og gode råd
Man kan let regne kalorier om til kilojoule, hvis du kun har fået opgivet den ene værdi på en madvare. Fra kilojoule til kalorier skal man dividere med 4,18 og omvendt fra kalorier til kilojoule skal man gange med 4,18.

Ved at kombinere dine EMS behandlinger med en kostomlægning, vil du få hurtigere og bedre resultater, som holder længere. Du vi være i stand til at tabe dig utrolig meget på kort tid.

Har du ikke lyst til at følge en slankekur, kan du let lægge din egen kostplan ud fra listen over madvarer. Gå efter de madvarer med en fedtenergiprocent under 25 og et højt proteinindhold (de madvarer markeret med grønt).

Det anbefales at du bruger en behandling på at få lavet en lymfedræning. Denne hjælper til med at få renset affaldsstoffer og overflødig væske ud af kroppen og bevirker, at kroppen har lettere ved at optage næring og bliver mere modtagelig overfor de følgende behandlinger og en kostomlægning.

I listen kan du se, hvilke madvarer der er gode at tage med i en sund kostplan og vil hjælpe dig med at holde resultaterne fra dine EMS behandlinger og evt. slankekure. For at gøre det mere overskueligt for dig, har vi markeret alle de ”gode” madvarer med grønt, de ”mindre gode” med gult og de ”slemme” med rødt, i listen.

Slanke– og udrensningskurene
I det følgende kommer vi med 3 forslag til slankekure og en 1 udrensningskur, som vi mener er gode og effektive at følge. Det skal dog siges, at det er nødvendigt at følge slankekurene til punkt og prikke, for at de skal virke. Derudover skal det nævnes, at ingen af kurene vil fungere som sultekure. Man skal sørge for at spise sig mæt og overholde de planlagte måltider, som kuren siger, du skal spise.  

Kålsuppekuren (slanke- og udrensningskur)

 

Denne kur er baseret på en hvidkålssuppe, som danner basis for, hvad du skal indtage gennem hele slankekuren. Hvis man kan lide suppen, er det en god kur, som ikke er specielt svær at holde. Når du laver kålsuppen, er det en god idé at lave store portioner ad gangen, da man spiser den i hvert fald 3-4 gange om dagen. Følger man opskriften, får 1 person til ca. 4-5 dage.

 

Opskrift på kålsuppen

6 store løg
2 store grønne pebre
1 stk. sellerihoved eller bladselleri
1 stk. hvidkålshoved
2 dåser hakkede tomater
2-4 bouillonterninger (kylling)
Valgfri: Chilikrydderi, salt og peber

 

Sådan gør du
Find en stor gryde, hvor der er plads til i hvert fald 6-8 liter. Skær grønsagerne i små eller mellemstore stykker og læg dem i gryden. Dæk grønsagerne fuldstændigt med vand og gerne lidt til. Hæld tomaterne oveni og bring gryden i kog. Når vandet koger, læg da bouillonterningerne i en af gangen. Smag til efterhånden, så suppen får den smag, du bedst kan lide. Kom gerne chilikrydderi i efter smag. Chili er med til at hæve forbrændingen, men vær forsigtig, så du ikke kommer til at ødelægge suppen.
Lad det koge i ca. 10 minutter, mens du af og til rører lidt rundt i den. Skru derefter ned for varmen, og lad suppen simre, til den er færdig. Når suppen er kølet ned, sæt den da i køleskabet, så du kan varme en lille smule op hver dag.

 

Regler
For at denne kur skal virke er det vigtigt, at du overholder visse regler.
Ingen alkohol, da det indvirker direkte på forbrændingen. Vent mindst 24 timer efter du har indtaget alkohol, inden du begynder på kuren.
Ingen kulsyreholdige sodavand (Inkluderet dansk vand og andre kalorielette sodavand)
Drik kun vand, te uden sukker, kaffe uden sukker og fløde, frugtjuice uden frugtsukker og alm. sukker. (Vi anbefaler juicer fra Rynkeby, bl.a. Morgenjuicen og 16 forskellige frugter) og skummetmælk.
Spis ikke noget mad, der er tilberedt i olie/smør eller andre fedtstoffer, brød eller andre produkter indeholdende mel, sukker eller sødemidler af nogen art.

 

Sådan spiser du
 

Dag 1:

Spis kun kålsuppen og frugter. Honningmeloner og vandmeloner er særdeles velegnede.
Drik kun vand og usødet frugtjuice.

 

Dag 2:

Spis kun kålsuppen og friske grønsager. Spis grønsagerne rå, dampet, stegt osv. men uden brug af fedtstof. Spis gerne salat, agurker og gulerødder. Til aften må du spise en stor bagt kartoffel med lidt smør eller olivenolie.


Dag 3:

Spis kålsuppen, frugter og friske grønsager. Dette er en kombination af de 2 foregående. Dog ingen kartoffel i dag.


Dag 4:

Spis kun kålsuppen og bananer. Du må spise op til 4 bananer. Drik kun skummetmælk og vand i dag. Bananerne har et højt indhold af kulhydrater og kalorier, som erstatter trangen til søde sager.


Dag 5:

Spis kålsuppen og kylling, steak og/eller fisk samt tomat. Du må spise op til 350 g rent kød og 6 store tomater (eller tilsvarende tomater på dåse). Du skal spise suppen mindst én gang.


Dag 6:

Spis kålsuppen og kylling, steak og/eller fisk samt grønsager. Spis alt det rene kød og grønsager, du vil. Du skal spise suppen mindst én gang


Dag 7:

Spis suppen, brune ris og grønsager. Du må drikke usødet frugtjuice. Du skal spise suppen mindst én gang.


Fremskridt efter 3 dage
Hvis du følger kuren og ikke snyder, vil du komme til at tabe dig mellem 2,5 og 3,5 kilo efter de første 3 dage!


Resultat efter 7 dage
Hvis du ikke har snydt, vil du, efter afslutningen af den 7. dag, nu have tabt dig mellem 5 og 8,5 kilo. Hvis du har tabt dig mere end 7,5 kilo, så afhold dig fra diæten i 2 fulde døgn, før du starter forfra igen. Denne syv dages "kur" kan bruges, så ofte du vil, så længe du lytter til din krop.


Kombineret med EMS behandlinger
Kuren tillader ikke hård fysisk træning da du så tapper dig selv for energi. Derfor er EMS behandlingerne mere end oplagte til at kombinere med denne kur. Sørg hele tiden for at få væske nok. På den måde sørger du for, at dit vægttab ikke er væsketab.

Tips

Denne diæt er hurtig og fedtforbrændende, og hemmeligheden er, at du forbrænder flere kalorier, end du indtager. Den vil rense din krop for urenheder (har man en tendens til maveproblemer, er den rigtig god mod dette), og giver dig en følelse af velbehag.


Diæten koncentrerer sig om en daglig indtagelse af en "Fedtforbrændende suppe" lavet af grønsager og kraften fra kyllinger.

Den fedtforbrændende suppe kan indtages på hvilket som helst tidspunkt, når du føler sult. Spis så meget af den, som du ønsker og HUSK, at jo mere du spiser af denne suppe, jo mere vil du tabe i vægt!


NOTÉR VENLIGST
I kuren skal du på visse dage spise steaks. -altså oksefilet -  MEN det kan erstattes med kylling/kalkun, så længe man sørger for, at den er kogt eller grillet i ovn, og skindet er fjernet. Du kan også erstatte en af steakdagene med dampet fisk, hvis det ønskes.