Vectavir 1% - 2g

Vectavir 1% - 2g

Model/Varenr.: 452215

61,00 DKK

Penciclovir til forkølelsessår

penciclovir til forkølelsessår

penciclovir til forkølelsessår

penciclovir til forkølelsessår

penciclovir til forkølelsessår

penciclovir til forkølelsessår

penciclovir til forkølelsessår


Virkning og anvendelse
Vectavir creme virker mod forkølelsessår, som skyldes Herpes-virus.
Du kan bruge Vectavir både før der er kommet blærer (ved prikken eller kløe), og efter der er dan- net blærer. Vectavir heler forkølelsessåret hurtigere og forkorter perioden med smerter.
Hvis din læge har sagt, at du skal bruge Vectavir for noget andet, skal du altid følge lægens anvis- ning. Tal med lægen hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 4 dage
Det skal du vide, før du begynder at tage Vectavir

Brug ikke Vectavir

Hvis du er overfølsom for penciclovir, famciclovir eller et eller flere af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel angivet i afsnit 6.

Advarsler og forsigtighedsregler

Tal med lægen eller apotek inden du bruger Vectavir.
Du må kun bruge Vectavir til sår på læben eller i ansigtet. Du må ikke bruge Vectavir på slimhinder (f.eks. i munden, på kønsorganerne eller i øjnene). Du bør især undgå at få det i øjnene, da cremen kan give irritation. Skyl rigeligt med vand, hvis det sker.

Børn og unge

Vectavir rekommenderes ikke til Børn under 12 år.

Brug af anden medicin

Fortæl altid apoteket eller lægen, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.
Du kan bruge Vectavir sammen med anden medicin.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Da absorptionen af Vectavir er meget lille, er det usandsynligt at der vil forekomme bivirkninger hos gravide og ammende.
Sikkerheden er dog ikke bevist hos gravide, og derfor må Vectavir kun bruges af gravide og ammende efter lægens anbefaling.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Vectavir påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Vectavir indeholder cetostearylalkohol og propylenglycol
Vectavir indeholder cetostearylalkohol, som kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem) og 417 mg propylenglycol pr. gram creme. Propylenglycol kan give irritation af huden.

Sådan skal du bruge Vectavir

Hvis din læge har ordineret Vectavir til dig, skal du altid følge lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Begynd behandlingen så hurtigt som muligt, når du mærker de første tegn på udbrud (kløe, prik- kende eller sviende fornemmelse). Tidlig behandling kan stoppe udviklingen af forkølelsessåret. Nogle mennesker mærker ikke den prikkende eller kløende følelse, men du kan også bruge cre- men, når der er dannet blærer.
•    Vask altid dine hænder før og efter brug af cremen.
•    Pres kun en lille smule creme ud på fingerspidsen.
•    Påfør cremen hver anden time om dagen i 4 dage, ikke om natten.

Børn under 12 år:
Vectavir rekommenderes ikke til Børn under 12 år.

Hvis du har brugt for meget Vectavir
Cremen er uskadelig, hvis du smører for tykt på, eller du får lidt i munden og synker det. Der kan dog forekomme irritation i mundhulen hvis du får noget i munden.

Hvis du har glemt at bruge Vectavir

Hvis du har glemt at bruge Vectavir, så påfør det så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal påføre den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Brug aldrig dobbelt dosis.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Bivirkningerne foråsaget af Vectavis er normalt milde i intensitet.
Se mere om bivirkninger her

Opbevaring

•    Opbevares utilgængeligt for børn.
•    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Anv. før. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
•    Du kan opbevare Vectavir ved almindelig temperatur.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Vectavir indeholder:
•    Aktive indholdsstoffer: Penciclovir 1% (10 mg/g).
•    Øvrige indholdsstoffer: Hvid blød paraffin, paraffinolie, cetostearylalkohol, propylenglycol, cetomakrogol 1000 og vand.

Udseende og pakningsstørrelser

Hvid creme. Aluminiumstuber 2 g, 5 g. Pumpedispenser 2 g.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 2 g.
Levering: 1-7 hverdage