Benadryl 8 mg. - Mod allergi - 96 Kapsler

Benadryl 8 mg. - Mod allergi - 96 Kapsler

Model/Varenr.: HK - 412239

240,00 DKK

Benadryl, håndkøbslægemiddel, indeholder antihistamin og anvendes ved overfølsomhedsreaktioner, især høfeber og nældefeber


Benadryl indeholder acrivastin, som er et antihistamin, som lindrer symptomer på allergi (overfølsomhedssygdom) især høfeber, nældefeber, helårssnue og også ved for eksempel gener ved insektstik. Benadryl anvendes til voksne og børn over 15 år.
 
Kontakt lægen, hvis du får det værre.
Hvis din læge har sagt, at du skal tage Benadryl for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.

Det skal du vide, før du begynder at tage Benadryl

Tag ikke Benadryl, hvis:

•    du er overfølsom (allergisk) over for acrivastin, over for triprolidin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Benadryl (Se indlægnignsseddel punkt 6)

Advarsel og forsigtighedsregler

Tal med lægen inden du tager Benadryl, hvis du har nedsat nyrefunktion.
Vær opmærksom på, at Benadryl kan forstærke den sløvende virkning af alkohol.
Du skal hold op med at tage Benadryl 3 dage før en allergitest udføres, fordi antihistaminer kan påvirke resultatet og gør det upålideligt.

Børn og unge

Benadryl må kun gives til børn under 15 år efter lægens anvisning.

Brug af anden medicin sammen med Benadryl

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Tal med din læge, hvis du tager
•    nervemedicin
•    sovemedicin
•    beroligende medicin

Brug af Benadryl sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Benadryl sammen med mad og drikke.
Benadryl kan forstærke den sløvende virkning af alkohol.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
 
Trafik- og arbejdssikkerhed
Benadryl kan på enkelte virke så sløvende at det kan påvirke arbejssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Du skal derfor være forsigtig og opmærksom på, hvordan medicinen påvirker dig.
Benadryl indeholder lactose
Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.

Sådan skal du tage Benadryl
Brug altid Benadryl nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er

Voksne og børn over 15 år: 1 kapsel (8 mg) efter behov, højst 3 gange over en 24 timers periode.
 
Brug til børn og unge
Du må kun bruge Benadryl til børn under 15 år efter aftale med lægen.
 
Nedsat nyrefunktion
Tal med lægen inden du tager Benadryl, hvis du har nedsat nyrefunktion.

Hvis du har taget for mange Benadryl

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Benadryl, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med. Vær opmærksom på, at evnen til at køre bil kan være forringet.
 
I tilfælde af kraftig overdosering kan du blive døsig, søvnig og eventuelt bevidstløs. Du kan også få kvalme og kaste op.

Hvis du har glemt at tage Benadryl

Har du glemt at tage Benadryl, bør du blot tage en kapsel næste gang ved behov. Du må ikke tage dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Benadryl

Spørg lægen, på apoteket eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se mere om bivirkninger her

Opbevaring
Opbevar Benadryl utilgængeligt for børn.
Opbevar ikke Benadryl ved temperaturer over 30° C.
Brug ikke Benadryl efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Benadryl indeholder:

Aktivt stof: acrivastin.
Øvrige indholdsstoffer: lactose, natriumstivelsesglycolat, magnesiumstearat (E470b). Selve kapslen består af gelatine, renset vand og titandioxid (E 171).

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 96
stk.
Levering:
1-7 hverdage