Kestine 20 mg - 30 stk.

Kestine 20 mg - 30 stk.

Model/Varenr.: 029198

210,00 DKK

Kestine 20 mg - 30 stk. - mod allergi


Virkning og anvendelse
Kestine er et lægemiddel, som hører til gruppen af ikke-sløvende antihistaminer. Det virker ved at hæmme allergiske reaktioner, der opstår efter forskellige påvirkninger udefra.
Kestine bruges især ved nældefeber, høfeber, insektstik og allergisk snue. Kestine kan også anvendes ved andre allergiske reaktioner.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

Det skal du vide, før du begynder at tage KESTINE

Tag ikke Kestine:

hvis du er allergisk over for ebastin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Kestine (se indlægningsseddel punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Tal med lægen, inden du tager Kestine, hvis du har svært nedsat leverfunktion.
Hvis du skal have foretaget blod- eller urinprøver, skal du oplyse, at du er i behandling med Kestine. Mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne hos nogle patienter. Du bør derfor være ekstra opmærksom på at holde en god mundhygiejne.

Brug af anden medicin sammen med Kestine

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Tal med din læge, hvis du er i behandling med:

•    medicin mod svamp (ketoconazol, itraconazol)
•    antibiotikum (erythromycin)
•    medicin mod tuberkulose (rifampicin)

Brug af Kestine sammen med mad og drikke

Du kan tage Kestine i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Man har ikke observeret nogen påvirkning af den psykomotoriske funktion eller evnen til at køre bil eller betjene maskiner ved de anbefalede terapeutiske doser. Da døsighed og svimmelhed er nogle af de mulige bivirkninger, bør du holde øje med, hvordan du reagerer på denne medicin, inden du kører bil eller betjener maskiner.

Kestine indeholder lactose

Kontakt lægen før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Kestine indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.

Sådan skal du tage KESTINE

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Tag tabletten med rigelig væske.

Den anbefalede dosis er:

•    Voksne og børn over 12 år: 10 mg dagligt. Ved sværere symptomer kan dosis øges til 20 mg en gang dagligt.
•    Børn under 12 år: Erfaringen med brug af Kestine er begrænset. Kestine bør derfor ikke anvendes. Spørg lægen.
•    Nedsat leverfunktion: Ved svært nedsat leverfunktion bør du ikke tage mere end 10 mg dagligt. Tal med lægen.

Hvis du har taget for mange Kestine

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Kestine, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Symptomer på overdosering er træthed, mundtørhed og synsforstyrrelser (nedsat evne til at fokusere). Ved meget højere doser end anbefalet ses hjertebanken og hurtig puls.

Hvis du har glemt at tage Kestine

Tag den glemte tablet så snart du kommer i tanke om det. Du må højst tage 20 mg dagligt. Spørg lægen eller på apoteket eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Se mere om bivirkninger


Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Opbevar Kestine i original karton, da lægemidlet er følsomt over for lys. Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Kestine 10 og 20 mg filmovertrukne tabletter indeholder:
•    Aktivt stof: Ebastin.
•    Øvrige indholdsstoffer: Hypromellose (E 464), lactosemonohydrat, magnesiumstearat (E 470b), majsstivelse, mikrokrystallinsk cellulose (E 460), croscarmellosenatrium (E 468) og macrogol 6000 (E 1521). Farvestof: Titandioxid (E171).

Udseende og pakningsstørrelser

Kestine er hvide, runde, filmovertrukne tabletter.  
10 mg er mærket "E 10" på den ene side.

20 mg er mærket "E 20" på den ene side.
Kestine fås i pakningsstørrelser á 10, 30 og 100 stk.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin
Få mere information om produktet ved at læse indlægssedlen her

Indhold: 30 stk.
Levering: 1-7 hverdage