Alminox

Alminox "DAK" 500 mg. + 100 mg. tyggetabletter

Model/Varenr.:

Pris fra 38,00 DKK

Alminox anvendes til behandling af mavekatar, spiserørskatar og sure opstød

Alminox er syreneutraliserende tyggetabletter med pebermyntesmag.


Anvendelse

Alminox® "DAK" anvendes til behandling af mavekatar, spiserørskatar og sure opstød.


Dosering

Findes som tyggetabletter.

  • Voksne. Sædvanligvis 1-3 tyggetabletter efter behov.
     

Bemærk:

  • Tabletterne skal tygges grundigt.

 

Mulige bivirkninger:
Almindelige (1-10%)  -  Diarré
Sjældne (0,01-0,1%) -  Forstoppelse
                                     Påvirkning af nervesystemet

Ved meget store doser gennem lang tid kan der i sjældne tilfælde forekomme kvalme og træthed på grund af forstyrrelser i calciumstofskiftet.

 

Bør ikke anvendes

Alminox® "DAK" bør ikke anvendes ved

  • dårligt fungerende nyrer, da der er risiko for magnesiumforgiftning
  • knoglesygdomme.
 
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
 
Amning
Kan om nødvendigt anvendes.
 
Trafik
Ingen advarsel.
 
Bloddonor
Må tappes.

Virkning

Virker neutraliserende på mavesyre. Virkningen indtræder med det samme og varer ca. 1 time.

 
Lægemiddelformer

Tyggetabletter. 1 tyggetablet indeholder 500 mg aluminiumaminoacetat og 100 mg magnesiumoxid.

 
Særlige advarsler

Alminox® "DAK" kan skjule symptomer på indre blødning (mavesmerter) som følge af behandling med smertestillende midler som fx ibuprofen (NSAID), og du skal derfor være forsigtig ved at anvende Alminox® "DAK" samtidig med smertestillende lægemidler.

 
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
 

  • Alminox® "DAK" kan nedsætte virkningen af antibiotika (fluorquinoloner og tetracycliner), itraconazol (svampemiddel), digoxin og sotalol (hjertemidler), estramustin (celledræbende middel), clozapin (middel mod psykoser) og levothyroxin (stofskiftehormon).
  • Alminox® "DAK" kan nedsætte optagelsen af jern, og der bør derfor gå mindst 2 timer mellem indtagelsen af jerntabletter og Alminox® "DAK".
  • Alminox® "DAK" forlænger virkningen af de muskelafslappende midler, der anvendes under fuld narkose.
  • Syreneutraliserende midler bør ikke gives sammen med enteropræparater, da der herved kan ske brud på det syrestabile tabletovertræk som følge af neutraliseringen af mavesyren.

 

Læs altid indlægssedlen inden brug af håndkøbsmedicin